Science Funder vil forsøge at ændre måden, hvorpå videnskaben i Danmark samler penge ind. Science Funder er en crowdfunding-hjemmeside, der vil gøre forskerne til butiksejere frem for dørsælgere – vi siger: Lad forskerne forske. Altså kan firmaer, fonde såvel som privatpersoner opsøge forskerne og donere penge til deres arbejde. Dermed kan forskerne bruge mere tid i laboratoriet og mindre tid bag skrivebordet.

Med Science-Funder får man som lægmand mulighed for at donere penge direkte til de enkelte forskergrupper. Man får konkret mulighed for at være med til at vælge den vej fremtidens verden kommer til at udvikle sig ad. Videnskabsfolk, der i forvejen er blandt Danmarks bedste, kan lave forskning i noget de under normale omstændigheder ikke ville havde mulighed for, f.eks. fordi chancen for at få nogle publicerbare resultater er usikre, eller fordi emnet ikke er anvendt nok eller populært hos de offentlige fonde. Det giver forskerne mulighed for at tænke ud af boksen, med højere villighed for risici og større gevinst – kort sagt finde de revolutionerende opdagelser, vi som menneskehed har brug for.

Midlerne kan spares op og skal ikke betales tilbage, hvilket betyder at forskerne kan kaste sig over nyopståede spænderne emner, og afprøve ideer uden at skulle vente 3/4 år på at få en fondsansøgning igennem.

Vores vision er at forskningen får et boost, at der skabes dialog mellem forskere og privatpersoner og at vi får lavet forskning i emner, der ikke nødvendigvis i første omgang giver sorte tal på bundlinjen.

Science-Funder er bygget på tre søjler:

 

Effektivitet:

Pengene går så direkte som muligt og med ganske kort forsinkelse til den forskning, man har valgt at støtte – udenom store hovedsæder, markedsføring og administrationsomkostninger.

Ingen direktørlønninger, firmabiler eller dyre adresser
Når du donerer penge igennem os går dine penge ikke til store domiciler eller dyr kunst, men direkte til forskningen – og du har mulighed for at følge pengene fra din pung til laboratoriet. Science Funder er non-profit, og derfor kan vi levere din donation videre til videnskaben så ubeskåret som muligt. At levere en kontaktskabende og informationsdelende platform resulterer dog uundgåeligt i nogle udgifter, som vi derfor ikke kan komme uden om. Disse udgifter er:

  • Science Funder tager 5%, som går til at holde hjemmesiden kørende.
  • Kortgebyr koster op til 2,9% af det donerede beløb foruden et fast beløb på 1,8 kr.
  • Indsamlinger skal godkendes af Indsamlingsnævnet. En sådan anmeldelse koster 1.000 kr. årligt.
  • Overstiger de beløb, der tilsammen er indsamlet via Science Funder, 50.000 kr., skal en revisor gennemgå regnskabet. En sådan revisor koster omkring 15.000 kr.

Altså vil andelen af de donerede penge, der går til videnskaben, afhænge af det indsamlede beløb. Jo flere penge der doneres, des større del af pengene går til videnskaben. Det betyder at 75% vil gå til videnskaben, hvis vi modtager 100.000 kr. Modtager vi i stedet 10 mio. kr., vil 90% gå til videnskaben. Altså: Jo mere du donere, jo større en andel af de donerede penge vil gavne videnskaben.

Logo
Vidste du…                                                                                              … at Science Funders typografiske logo består af tekstfonden Computer Modern, der er den mest brugte fond i videnskabelige artikler og bøger takket være videnskabens kærlighed til tekstsystemet LaTeX?

Lad forskerne forske
Når en forsker i dag skal finde penge til et forskningsprojekt, gøres dette ved at ansøge om penge ved en fond. En sådan ansøgning er et stort stykke arbejde, som forskeren bruger meget tid på, og som i de fleste tilfælde vil være specialiseret den enkelte fond. På denne måde sættes forskerne op imod hinanden, og et valg træffes i fonden. Men hvem er bedre egnet til at vurdere videnskabelige ansøgninger end specialister indenfor feltet? Derfor er det ofte netop forskere, der bruges til at gennemlæse og udvælge de af deres kollegaer, der skal have lov at forlade startboksen med deres projekt. Desværre opnår forskerne kun en succesrate omkring 10% på deres ansøgninger, og meget af deres arbejde er derfor spildt. Med et relativt lille indsamlet beløb fra Science Funder, vil chancen for at en ansøgning godkendes af fondene øges – det er nemlig lettere at få andre med på vognen, hvis vognen allerede er kørende. Vi vil have forskerne væk fra ansøgningsskrivningen og i gang med det arbejde, der er med til at sikre udviklingen i samfundet. Lad forskerne gøre det de er gode til: Forske!

 

Gennemsigtighed:

Når de indsamlede beløb bliver brugt af forskerne, skal det dokumenteres offentligt, så alle kan se, hvad midlerne bruges til.

Følg dine penge fra os til forsker til kvittering
Vælger du at donere penge til forskning igennem os, forsvinder pengene ikke i et sort hul – i stedet vil du kunne se præcis, hvad forskeren vælger at bruge pengene på. Det er nemlig et krav til forskeren at dokumentere hvad de indsamlede midler bruges til. Dermed kan du som bidragsyder følge dine donationer direkte til laboratoriet. Science Funder er desuden et anpartsselskab, hvilket betyder, at der er tvungen offentlig årsrapport, så alle former for snyd med de indsamlede midler udelukkes.

Kom med på første række
Som bidragsyder hos os inviteres du indenfor i en måske ny verden. Du får lov at tage plads på forreste række til den nyeste forskning, som interesserer netop dig. Igennem nyhedsbreve og opdateringer fra både forskeren selv og os, vil du blive taget i hånden og guidet igennem de nyeste opdagelser og fremskridt, som du har været med til at bringe til live. Vi har som mål at gøre forskning nærværende og i øjenhøjde. Forskningen gavner os alle, men er lige nu for de få. Doner penge til et forskningsprojekt og vær med til at bringe forskningen tættere på hverdagen.

 

Relevans:

Forskerne skal linke til de publikationer, de producerer med midler fra Science Funder, og de skal være offentligt tilgængelige.

Mange bække små…
Selvom en donation på 200 kroner kan virke ubetydelig for et forskningsprojekt, der har til mål at indsamle flere millioner kroner, er det modsatte faktisk tilfældet. Smider blot 50 mennesker 200 kroner hver i et forskningsprojekt, vil forskerne f.eks. kunne bruge de indsamlede penge til at udføre pilotprojekter. På den måde kan forskerne få lov at prøve interessante retninger af – noget der med den traditionelle forskningsfinansiering ikke er muligt i samme skala. Samtidig har et lille indsamlet beløb stor betydning for den videre søgning af midler. Det er lettere at få andre med på vognen, hvis vognen allerede er kørende.

Logo
Vidste du…                                                   … at Science Funders “propel”-logo er en repræsentation af, hvordan elektronerne bevæger sig omkring et atom med orbitalerne S og F?


Grundforskning kontra anvendt forskning
Indenfor forskning skelnes der mellem grundforskning, som har til formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen egentlig anvendelse i sigte, og den anvendte forskning, som er arbejde rettet mod bestemte anvendelsesområder. Anvendt forskning beskæftiger sig altså med at forbedre eksisterende teknologi, mens grundforskningen lægger grundstenene for ny teknologi. Begge elementer er uhyre vigtige for en fortsat fremgang indenfor teknologi og viden.
Traditionelt har den offentlige forskning via universiteterne haft fokus på grundforskning, mens den private forskning ved virksomheder har benyttet anvendt forskning. Men hvor den private forskning leverer sorte tal på bundlinjen, kan den offentlige forskning til tider virke som en unødvendig udgift. Set fra dette perspektiv er det derfor ikke så mærkeligt, at midlerne til universiteterne de seneste år er blevet reducerede, og pengene i stedet er lagt i fonde, der prioriterer privat anvendt forskning. De seneste ti år er offentlige forskningsmidler blevet fordelt på baggrund af sloganet ”Fra forskning til faktura” – altså en klar favorisering af den anvendte forskning. Problemet med denne tankegang er, at det er den offentlige forskning, der på langt sigt måske munder ud i marsbaser, global klima-kontrol, bevarelse af grønlandsk kultur og sprog og værn mod meteornedslag. Med en satsning på de resultater på bundlinjen netop nu, taber vi chancen for at gøre de virkeligt revolutionerende opdagelser. Som Nobelprismodtager Ben R. Mottelson sagde det i et interview om dansk forskning: ”Hvis H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under de strategiske forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset.”

 

Har du spørgsmål, kan du tage et kig nedenfor. Skulle du ikke finde dine svar her, skal du være velkommen til at kontakte os her.

 

Q&A

Hvad sker der, hvis indsamlingen fejler?

Hvis indsamlingen ikke når et bestemt forudsat mål, hvis forskerne skifter projekt (evt. pga. at andre er kommet i forkøbet med at publicere) eller hvis forskeren af andre uforudsete årsager må stoppe indsamlingen, så tilfalder pengene stadig videnskaben i følgende prioritet:

  1. Videnskaberen der står for indsamlingen
  2. Forskergruppen på samme universitet eller institut
  3. Forskningsfeltet (klimaforskning, astronomi, geologi etc.)

Dermed bliver pengene så vidt muligt inden for det område, man har støttet. Science Funder kan ikke give pengene tilbage til dem, der støtter.

 

Kan man fortryde sin støtte?

Her er det korte svar ja. Modsat velgørenhedsknappen på flaskeautomaten så er det i nogen grad muligt. Hvis man har støttet med et forkert indtastet beløb, f.eks. sat alt for mange nuller på, og man fortryder inden månedens udgang, så er det muligt at få pengene tilbagebetalt. Kontakt Science Funder. Kortgebyr etc. bliver ikke tilbagebetalt.