Gennem Science Funder har man mulighed for at påvirke fremtidens udvikling på en måde der ikke har været mulig før, nemlig ved direkte at støtte enkelte forskningsgruppers videnskabelige arbejde.

  1. Pengene går så direkte som muligt og med ganske kort forsinkelse til den forskning man har valgt at støtte, udenom store hovedsæder, markedsføring og store administrationsomkostninger.
  2. Når de indsamlede beløb bliver brugt af forskerne skal det dokumenteres offentligt, så alle kan se hvad midlerne bruges til. Science Funder er et anpartsselskab, dvs. der er tvungen offentlig årsrapport, så alle former for snyd med de indsamlede midler udelukkes.
  3. Forskerne skal linke til de publikationer de skaber med midler fra Science Funder og det skal være offentlig tilgængeligt.
  4. Da de fleste universiteter er klassificerende som forsknings-organisationer via ligningslovens § 8 H er støtten skattefradragsberettiget når man støtter forskere, der arbejder som ansatte på et universitet. Københavns Universitet har dog valgt at de ikke ønsker at give oplysningerne videre til SKAT. 

Desuden er Science Funder non-profit 

Hvordan forgår indsamlingen?

Flowchart over forløbet af støtten som den forgår til indsamlinger af forskningsprojekter der køres på Københavns Universitet

For at overholde Dansk lovgivning og Indsamlingsnævnets krav, er der to måder støtten kan gives til forskerne.

Den ene måde er at forskningsinstitutionen står for indsamlingen, i så fald har forskerne pengene til rådighed inden for 14 dage og man kan få skattefradrag af sin støtte.

Den anden måde, som er den Science Funder er blevet nødt til at benytte over for indsamlinger til KU er at der er oprettet en privat indsamling komité som står for støtten og som samler pengene op på en speciel bankkonto, hvorefter pengene overføres til Universitetet når indsamlings året er gået.

Hvor stor en andel går rent faktisk til forskningen?

Gebyrer i procent sammenlignet med typisk velgørende organisation

Svaret er ca. 75%, hvis der bliver samlet 100.000 kr. ind pr år og over 90%, hvis der bliver samlet 10 mio. kr. ind til forskning pr år.

 

75% lyder måske lige lavt nok, men det kan næppe gøres mere effektivt.

Det er lidt kompliceret at beregne, men her er udgifterne: 

  1. Science Funder tager 5% som går til at holde siden kørende (dvs 5kr pr 100 kr)
  2. Kortgebyr osv. koster op til 2.9% +1.8kr af støtten (dvs 4.7kr ved støtte på 100kr)
  3. I Danmark må man ikke lave en indsamling uden at følge loven om indsamlinger, der blev skrevet en gang i 70’erne. For at følge denne lov skal man registrere indsamlingen hos INDSAMLINGSNÆVNET, betale gebyr på 1000kr, og føre separat regnskab på indsamlingen. Regnskabet skal gennem en statsautoriseret revisor, hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr.  En statsautoriseret revisor er ikke billig og koster typisk 15.000kr, absurd nok kan sådan en faktisk koste helt op til 50.000 kr, så man risikerer at en indsamling faktisk skaber underskud hvis indsamlingen lige præcis rammer de 50.000kr.  Grænsen på 50.000 kr virker utrolig forældet, et firma skal først gennem en statsautoriseret revisor ved en omsætning på 8mio kr, og Science Funder arbejder sammen med Dansk Crowdfunding Forening for at få moderniseret reglerne til det 21 århundrede.

    Simuleret indsamling på 10 mio. kr. Her er den procentvise udgift til revisor en hel del mindre og 90 ud af 100 kr. går til forskning

 

Science Funder insisterer på at Universiteterne, der modtager pengene IKKE tager 44 % “Overhead” af midlerne. Overhead er en slags skat på forskningsmidler fra offentlige fonde som går til at at gennemføre et projekt, men som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt. (fx. el-regning, husleje, snerydning og varme)

Hvad sker der hvis indsamlingen fejler?

Hvis indsamlingen ikke når et bestemt forudsat mål, hvis forskerne skifter projekt (evt. pga. andre er kommet i forkøbet med at publicerer), eller ja sågar, pludselig død. Så tilfalder pengene stadig videnskaben i følgende prioritet

  1. Videnskaberen der står for indsamlingen
  2. Forskergruppen på samme universitet eller institut
  3. Forskningsfeltet (klimaforskning, astronomi, geologi etc.)

Dvs. pengene bliver for så vidt muligt inden for det område man har støttet. Science Funder kan ikke give pengene tilbage til dem der støtter.

Indsamling på 100.000 kr. Her betyder udgifterne til revisor på 15.000 kr en væsentlig del i forhold til de andre poster og resultatet er at 75 ud af 100 kr går til forskning

 

Kan man fortryde sin støtte?

Ja, i modsætning til velgørenhedsknappen på flaskeautomaten så er det muligt i nogen grad. Hvis man har støttet med et forkert indtastet beløb fx sat alt for mange nuller på og man fortryder inden månedens udgang så er det muligt at få pengene tilbagebetalt. Kontakt Science Funder

Kortgebyr etc. bliver ikke tilbagebetalt. (se overfor)

Lidt om Videnskab

Videnskab er grundstenen til den teknologiske udvikling vi har set de sidste 120 år. Det er umuligt at bygge en mobiltelefon uden kendskab til fx Ohms love, radiobølger, faststoffysik, datalogi mm. Videnskaben, der får de elektroniske dimser til at virke og holder flyvemaskinerne i luften er gemt væk og næsten usynlig i forhold til den ”indpakning” af skinnende produkter, den bliver præsenteret i. Videnskab handler om at finde ud af, hvordan naturen er sat sammen. Før man ved, hvordan naturen reagerer i forskellige situationer, er det næsten umuligt at skabe teknologi til at udnytte sådanne naturlige virkninger og effekter.

Som et eksempel på forskellen mellem anvendt forskning og grundforskning i forbindelse med træfældning: Her vil anvendt forskning raffinere og polere allerede eksisterende teknologi, mens grundforskningen vil kunne skabe ophav for helt nye materialer, metoder og muligheder

 

Anvendt forskning og Grundforskning

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet skelnes der mellem grundforskning og anvendt forskning:

  • Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.
  • Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder.

Anvendt forskning beskæftiger sig typisk med at raffinere eksisterende teknologi, mens grundforskning skaber grundlaget for ny teknologi.

Anvendt forskning vil fx prøve at forbedre en forbrændingsmotor så den kan kører nogle procent længere på literen, mens grundforskning for eksempel vil undersøge plasmafysikkens love og måske på sigt give mulighed for fusionsteknologi.

Forskellen mellem Privat Forskning og Offentlig Videnskab

Privat forskning som foregår internt i firmaer og virksomheder har typisk som hovedformål at sørge for at virksomheden kommer til at tjene penge på konkrete produkter inden for en kortere årrække.  Et konkret eksempel fra virkeligheden kunne være studiet af folks opførsel ved sodavandsautomater så firmaet kan sælge mere. Der er altså typisk tale om Anvendt forskning og det har vist sig at være både stærk og effektivt til at sørge for udviklingen af computere, smartphones, medicin, skibsfart mm. Hvis man kigger på størrelsen af en elektronisk komponent som transistoren har den siden 70’ene halveret sin størrelse hvert andet år og dette har været med til at drive den moderne verden frem med årlige forbedringer af regnekraft. Det har givet overskud på bundlinjen hos firmaerne og skatteindtægter for samfundet. Resultaterne af privat forskning bliver oftest patenterede eller holdt hemmelige internt i firmaet for at undgå andre får mulighed for at udnytte den tilegnende viden.

Oftest vil forskeren i en privat virksomhed patentere, mens den frie videnskaber på universitetet vil publicerer

Offentlig Videnskab forgår typisk på universiteter og nogen gange i samarbejde med det private. Her handler det typisk om grundforskning og ikke om konkrete produkter, men om at finde ud af hvordan Naturen er indrettet. Målet med den offentlige forskning er at fortælle verden om opdagelserne ved at publicere resultaterne. Offentlig videnskab bør som første-regel ikke bekymre sig om, hvorvidt det kan fører til nogle konkrete teknologiske produkter, da disse oftest først opstår, når man kender naturen tilstrækkeligt på et område og kan derfor godt havde lange udsigter.

Hvor privat forskning er med til at skaffe penge til firmaer og samfund kunne offentlig Videnskab tilsyneladende virke, som om det kun er en udgift. Selve produktet, der kommer ud af det videnskabelige arbejde, de videnskabelige artikler, bliver delt gratis med hele Verden, hvilket vil sige at et firma i et helt fremmed land i princippet kan gå ud og bruge opdagelserne fra Dansk statsfinansieret videnskab til at skabe en milliardforretning, uden at det kommer til at glæde den danske stat. Når man ser på videnskab fra den vinkel er det ikke underligt at man de seneste årtier har valgt at skære ned på den direkte universitetsfunding og lagt pengene over i fonde, der prioriterer privat anvendt forskning. Med slogan som ”fra forskning til faktura” er det ret tydeligt at forskning, som måske om 100 år munder ud i Marsbaser, global klima kontrol, bevarelse af Grønlandske sprog og kultur, værn mod dommedag fra meteornedslaglivsforlængelse og forståelse af hvalers sprog ikke opprioriteres i forhold til at raffinere allerede eksisterende viden inden for fx transistorer, vindmøller og skibsmotorer. Det har dog nogle triste konsekvenser kun at fokusere på de kortsigtede resultater.

Et meteor nedslag vil kunne udrydde alt live på Jorden og fordampe verdenshavene. Større nedslag sker heldigvis sjældent, men det er en af de få globale katastrofer vi faktisk allerede i dag har viden til undgå. Desværre har forskerne der arbejder på problemet svært ved at få det internationale samfund til at anerkende værdien i at skabe et værn mod sådanne nedslag.

Videnskabens historie er fyldt med opdagelser der først har fundet anvendelse årtier efter de blev publiceret. LASERen og Ohms lov er klassiske eksempler, men Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed, Stenos geologi, Kvantemekanikken og Niels Bohrs atommodel er også gode eksempler. Et moderne eksempel er Lene Hau, der i 2001 siden sænkede lysets hastighed og senere stoppede lyset helt, noget man måske kan bruge i en kvantecomputer en gang i fremtiden, men som ikke er altafgørende for vores private teknologi lige nu… endnu.

Med en satsning alene på kortsigtede opnåelige resultater ”nu og her”, taber vi chancen for at gøre de revolutionerende opdagelser.

“Der er et alvorligt problem med Danmarks grundforskning. I dag satser man på at uddele pengene gennem fonde, i stedet for at give universiteterne retten til at uddele pengene. Det er fordi, man har en tro på, at man administrativt og politisk kan udvælge den bedste forskning, og det er en stor fejl … De strategiske forskningsråd er et forsøg på fra politisk side at styre forskningen, men det fører ikke til forskning af høj kvalitet, det bliver forskning efter tilfældig mode …. Hvis H. C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under de strategiske forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset,” – Nobelprismodtager i fysik Ben R. Mottelson, Information 4. januar 2008

Forskernes præstation bliver desuden målt på antallet af publikationer, citationer og de videnskabelige tidsskrifters såkaldte ’impact faktor” og det truer selve peer review processen, da det er svært af finde tid og midler til at undersøge andres eksperimenter, mens der samtidig er et præs for at man selv producerer et højt antal artikler.  Præstigen mangler simpelthen, der er trods alt aldrig nogen der har vundet Nobel prisen for at faktachecke.

Traditionel Funding

I “gamle dage”, D.v.s. i 1990’erne kunne man som universitetsforsker arbejde inden for emner man selv synes var interessante og regne med at få midler til sin forskning, hvis man var dygtig til sit arbejde.

Måden videnskaben skaffer penge til forskning i dag er ved at forskerne agere ’dørsælgere’ over for offentlige og private fonde.  Det vil sige at forskerne går fra “dør til dør” for at ‘sælge’ deres ideer til forskning i håb om at nogen vil støtte dem.

Det betyder Danmarks videnskabelige elite bruger uforholdsmæssig meget tid på at ’sælge sig selv’, deres videnskab og deres projekter over for fonde.

Succesraten for ansøgninger er kun omkring 10% for fx rumforskning og endnu lavere for forskning i fx teoretisk fysik og arkæologi. Det betyder at forskerne på disse felter bruger ekstra meget tid på at søge om midler, eller endda helt resignerer og finder andet arbejde.

 

Det er et enormt spild af initiativ og arbejdskraft når Danmarks bedste forskere bruger en meget stor andel af deres tid på at søge penge hos fonde. De skal stort set godtgøre at resultaterne ”kommer i hus” med så stor sikkerhed at de i princippet har gennemtænkt og simuleret hele forløbet inden de søger om midler, og 9/10 gange får de alligevel et nej fra fonden og skal til at omdefinere hele projektet inden de søger igen næste år.

Midlerne fra fondene er desuden typisk klumpet sammen i store pengeposer så små og billige projekter har svært ved at skaffe funding

Indtil nu har det været næsten umuligt for privatpersoner at støtte grundforskning og borgerne i Danmark risikerer at stå udenfor og få opfattelsen af at videnskab er et ’elfenbenstårn’ hvor de ikke har nogen indflydelse på, hvad der forskes i.

Science Funder og Crowdfunding

 

Science Funder vil forsøge at ændre måden, hvorpå videnskaben i Danmark samler penge ind. Det er en ’Crowdfunding’-hjemmeside, der vil gøre forskerne ’butiksejere’ frem for ’dørsælgere’. Dvs. firmaer, fonde såvel som privatpersoner kan opsøge forskerne og donere penge til deres arbejde,  Det gør at Forskerne kan bruge mere tid i laboratoriet og mindre tid bag skrivebordet.

Med Science-Funder får man som samfundsborger mulighed for at donere penge direkte til de enkelte forskergrupper.  Man får konkret mulighed for at være med til at vælge ’den vej’ fremtidens verden kommer til at udforme sig på. Videnskabsfolk, der i forvejen er blandt Danmarks bedste kan lave forskning i noget de under normale omstændigheder ikke ville havde mulighed for, fx fordi chancen for at få nogle publicerbare resultater er usikre eller fordi emnet ikke er ‘anvendt’ nok eller ’populært’ hos de offentlige fonde. Det giver forskerne mulighed for at tænke ”ud af boksen” og finde de revolutionerende opdagelser vi som menneskehed har brug for.

Planen er at forskningen får et boost, der skabes dialog mellem forskere og privatpersoner og vi sammen får skabt forskning i emner der er vigtige. Faktisk kan man som privat borger starte en indsamling til noget forskning man selv synes er spændende eller vigtigt, fx forskning i en sjælden sygdom.

Ved at havde en gruppe af mennesker der støtter frem for at baserer sig på fondsansøgninger får  forskerne også stabilitet i deres forskningsmidler, og kan koncentrere sig om det det hele handler om, at skaffe viden til menneskeheden.

 

Skattefradrag for privatpersoner

Science Funder bruger stærk kryptering til overførsel og opbevaring af personoplysninger

En person, der giver gaver til godkendte velgørende institutioner kan højst få fradrag for 15.200 kr. i 2016.  Hvis man indtaster sit CPR nummer sørger Science Funder for at Universitet får listen af donationsstørrelser og CPR numre til indberetning hos SKAT senest den 20. januar året efter. Al persondata er krypteret og behandles fortroligt.

 

Firmaer kan også støtte og få skattefradrag

Firmaer uden fonde tilknyttet har nu også mulighed for at støtte, endda med skattefradrag af op til 15% af selskabets skattepligtige indkomst. Da universiteterne også er læreanstalter betyder det at man vil kunne støtte de forskergrupper, der kommer til at levere fremtidens højt kvalificerede arbejdskraft udover at man også får mulighed for at nyde resultaterne af forskningsarbejdet.

Det skal hertil siges at reglen om fradrag for gaver til forskning ikke kan bruges, hvis gavegiver og gavemodtager er interesseforbundne så et nærmere samarbejde med en forskergruppe, fx hvor man kræver eneret til forskningsresultaterne, kan der ikke være tale om. Her findes der til gengæld erhvervs PhD praktikordninger mm.

Hvis regeringens finanslovsforslag fra 30. august 2016 holder så kan man endda forvente at få 150% skattefradrag ved at støtte forskning (formentlig anvendt forskning), men så man tjener penge på at støtte videnskaben!

Hvem står bag Science Funder

Science Funder ApS,  CVR 36495227.  er stiftet de 20-01-2015.

Selskabets formål er crowfunding af videnskab og grundforskning, dvs. samle donationer ind til forskere. Science Funder ApS drives af Asmus Koefoed som er uddannet fysiker fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Science Funder kan kontaktes via

info@science-funder.com

 

Om logoet

Science Funders typografiske logo består af tekstfonden Latin Modern som er en videreudvikling af den ældre Computer Modern font. Det er den skrifttype de fleste videnskabelige artikler og bøger skrives i, takket være videnskabsfolks forkærlighed til tekstsystemet LaTeX.

Ordet ‘Funder’ er i halvfed og trykket sammen for at symbolisere fundamentet.

Den flade udgave af det typografiske logo er mere pladsbesparende, ‘Funder’ er bevaret i halvfed for at lægge tryk på at det handler om at skabe mulighed for videnskab.

“Propellen” er designet ud fra hvordan elektronerne ville bevæge sig rundt om et atom med orbitaler S og F.